Det særlige er, at alt sker i realtid, og at publikum deltager aktivt i chatten i stedet for bare at se med. Det giver en tæt relation, men kræver respekt for streamerens community.
Hvad er Twitch marketing?
Twitch er en livestreaming-platform, hvor creators sender live og taler direkte med deres publikum. Platformen er kendt for gaming, men rummer meget mere end det.
Her handler det ikke om korte klip eller færdigredigerede videoer. Det handler om live content, nærvær og relation.
Twitch marketing handler om at arbejde med de creators, der streamer, og om at finde en plads for brandet i det, der sker live.
Typisk i form af streams, hvor en creator er live og interagerer med sit publikum, og hvor brandet indgår på en måde, der giver mening for både streamer og seere.
Indholdet på Twitch kan fx være:
- gaming og nye spiludgivelser
- events og live-udsendelser
- Q&A og samtaler med publikum
- samarbejder, hvor et brand er en del af streamen
Twitch marketing er en særlig form for influencer marketing.
Grundprincipperne er de samme: troværdighed, det rigtige match og en creator, der står inde for det, der bliver sagt.
Forskellen er, at det hele foregår uden klip og uden mulighed for at tage en scene om.
Hvorfor Twitch er anderledes end andre sociale medier
På Twitch er publikum ikke bare seere. De er deltagere. De skriver i chatten, de reagerer live, og de påvirker oplevelsen undervejs. Det skaber en relation mellem creator og publikum, som er svær at opnå andre steder.
Content bliver planlagt, optaget og redigeret, før det bliver udgivet. Seeren ser en færdig video, ofte længe efter den er lavet, og interaktionen sker bagefter i kommentarfeltet.
Content opstår i realtid. Seerne er med, mens det sker, og kan påvirke retningen med det samme. Streams varer ofte flere timer, og det er samværet, der får folk til at komme igen.
For brands betyder det, at man kan blive en del af en oplevelse i stedet for bare at være et budskab. Men det betyder også, at man giver noget kontrol fra sig.
Det, der bliver sagt live, kan ikke redigeres bagefter, og communityet opdager hurtigt, hvis noget ikke føles ægte.

Former for samarbejder på Twitch
Det fungerer bedst, når brandet bliver en naturlig del af streamen. Her er de mest almindelige måder at gøre det på:
Produkter brugt live
Streameren bruger, tester eller viser et produkt, mens publikum ser med. Det kan være et nyt spil, udstyr eller noget helt andet, der passer ind i streamens univers.
Sponsorerede streams
En hel stream eller et fast segment bliver bygget op omkring et brand eller en lancering. Det giver plads til at gå i dybden, men kræver en idé, der kan bære i længere tid.
Aktiveringer i streamen
Konkurrencer, udfordringer eller opgaver, hvor chatten er med til at bestemme. Det udnytter platformens styrke: at publikum kan deltage i stedet for bare at kigge på.
Samtaler undervejs
Brandet bliver en del af snakken mellem streamer og chat, fx gennem spørgsmål og svar. Det kræver, at streameren selv kender og forstår det, der bliver talt om.
Events og lanceringer
En live-udsendelse omkring et event eller en udgivelse, hvor streameren tager publikum med ind i noget, de ellers ikke ville have adgang til.
Klip, der lever videre
De bedste øjeblikke fra en stream kan klippes ud og bruges på TikTok, Instagram og YouTube. Så får live-indsatsen også et liv efter, at streamen er slut.
Fælles for dem alle er, at det vigtigste er, at det føles ægte. En integration, der afbryder streamen, bliver hurtigt bemærket i chatten. En integration, der bliver en del af det, folk alligevel er der for, bliver en del af oplevelsen.
Sådan arbejder vi med Twitch marketing
Vi arbejder med Twitch gennem creators og konkrete samarbejder. Twitch er stadig en relativt ny platform i marketing-sammenhæng, og det er ikke her, de fleste brands starter.
Det er netop derfor, den er interessant. Vi tester, prøver ting af og lærer løbende, hvad der virker i praksis, og den indsigt tager vi med videre, også til andre platforme.
Afklar formålet
Vi starter med, hvad samarbejdet skal opnå, og om Twitch overhovedet er det rigtige sted. Det er ikke for alle, og det siger vi også, når det er tilfældet.
Find den rigtige streamer
Vi arbejder med streamere og gaming creators, der allerede har opbygget en stærk relation til deres publikum. Det handler mere om match og community end om antal følgere.
Udvikl idéen sammen
Twitch er streamerens univers og deres måde at kommunikere på. Derfor udvikler vi integrationen sammen med creatoren, så den passer ind i streamen i stedet for at blive lagt ovenpå.
Afvikl live
Vi aftaler rammerne på forhånd: hvad der skal med, hvornår, og hvor meget frihed streameren har. Resten skal have plads til at opstå live. Det er vores kampagnehåndtering, der sikrer, at det hele hænger sammen.
Genbrug og evaluér
Vi kigger på, hvordan streamen gik, hvordan chatten reagerede, og hvilke øjeblikke der kan klippes ud og bruges videre på andre platforme.
Et eksempel i praksis: Battlefield på Twitch
Vi har blandt andet arbejdet sammen med Wehype på en kampagne for Battlefield. Her aktiverede vi vores Twitch creator Jaxstyle, som er en af de største streamere i Danmark.
Kampagnen blev en naturlig del af hans live content. I stedet for at afbryde streamen blev Battlefield en del af det, hans publikum allerede var der for.
Det gjorde, at vi nåede ud til en målgruppe, der i forvejen var engageret i gaming, gennem en stemme, de stoler på.
Live-elementet behøver i øvrigt ikke kun at foregå online. I vores kampagne for Ford kombinerede vi indhold med nogle af Danmarks største TikTok-profiler med et fysisk meet'n'greet, hvor de unge kunne møde deres idoler i virkeligheden.


Hvornår giver Twitch marketing mening?
Twitch er ikke for alle brands. Men i de rigtige cases kan det noget helt særligt.
du vil arbejde med live content, du vil skabe en tættere relation til målgruppen, du vil være til stede i communities frem for bare at købe synlighed, eller dit produkt passer naturligt ind i gaming eller streamerens univers.
du har brug for meget kontrol over budskabet, kampagnen skal leve af korte, færdigredigerede videoer, målgruppen ikke er på Twitch, eller du kun vil have én hurtig eksponering uden at investere i relationen.
Er du i tvivl, kan Twitch fungere som en test ved siden af en bredere indsats på andre platforme. Så får du erfaring med live content uden at lægge hele kampagnen på én kanal.
Typiske fejl på Twitch
Fordi alt sker live, bliver fejl hurtigt synlige. Dem, vi oftest ser, er:
- At behandle en stream som en reklameplads og sende et færdigt manuskript, streameren skal læse op
- At vælge streamer ud fra følgertal alene, uden at se på community og tone
- At afbryde det, publikum er der for, i stedet for at blive en del af det
- At glemme chatten, selvom det er der, engagementet sker
- At styre så stramt, at streameren ikke længere lyder som sig selv
- At lade content dø, når streamen slutter, i stedet for at klippe de bedste øjeblikke ud
Den røde tråd er den samme som i al creator-baseret marketing: Publikum følger streameren, fordi de kan lide personen. Hvis samarbejdet ændrer på det, mister både streameren og brandet noget.
Twitch hænger sammen med resten
Twitch står sjældent alene. Det er en del af et større setup, hvor live content spiller sammen med andre indsatser.
Klip fra en stream kan blive til korte videoer på TikTok, og en streamer, der også er aktiv på YouTube, kan bære samarbejdet videre i et længere format.
Læs mere i vores guide til YouTube marketing.
Derfor tænker vi Twitch ind som en del af den samlede creator marketing og den overordnede social media strategi. Det er her, man ser, hvilken rolle live content skal spille, og hvordan det understøtter resten.
Du kan også se, hvilke creators vi arbejder med, under vores talenter, og finde flere eksempler på vores arbejde i cases.
Ofte stillede spørgsmål
Twitch marketing er, når et brand samarbejder med streamere på Twitch om at blive en del af deres live content. Det kan være produkter, der bliver brugt i streamen, sponsorerede segmenter, aktiveringer med chatten eller live-events. Det særlige er, at alt sker i realtid, og at publikum deltager aktivt i stedet for bare at se med. Det giver en tæt relation til en engageret målgruppe.
Nej. Gaming fylder meget på Twitch, og spil og udstyr passer naturligt ind. Men streams rummer også events, samtaler og Q&A, og mange streamere har et bredere univers end selve spillet. Det afgørende er ikke branchen, men om brandet kan blive en naturlig del af det, streamerens publikum allerede er der for. Hvis det føles påklistret, virker det ikke.
Se på community og tone frem for kun følgertal. En god streamer til et samarbejde har en stærk relation til sit publikum, en stil, der passer til brandet, og lyst til at udvikle idéen sammen med dig. Kig også på, hvordan chatten reagerer på tidligere samarbejder. Vi hjælper med at finde det rigtige match gennem vores netværk af creators.
YouTube handler om færdigredigerede videoer, som folk ser, når det passer dem. Twitch handler om live content, hvor seerne er med i det øjeblik, det sker, og kan påvirke det gennem chatten. YouTube giver mere kontrol over budskabet, mens Twitch giver mere nærvær. Mange streamere er aktive på begge platforme, og de to kan sagtens spille sammen.
Det afhænger af målet. Typisk kigger man på, hvor mange der ser med undervejs, hvor længe de bliver, og hvor aktiv chatten er, mens brandet er i fokus. Hvis der er et link eller en kode, kan man måle klik og brug. Derudover er det værd at se på, hvordan klip fra streamen klarer sig, når de bliver brugt videre på andre platforme.
Kun delvist, og det er en del af pointen. Man aftaler rammerne på forhånd: hvad der skal med, hvornår, og hvad der ikke må siges. Men resten skal have plads til at opstå live, ellers mister streamen det, der gør den interessant. Derfor er valget af streamer og en grundig briefing vigtigere på Twitch end på mange andre platforme.













